Årets gang på Musikefterskolen i Humble

Et efterskoleår på Musikefterskolen i Humble er fyldt med musik, fællesskab og oplevelser, der gør året helt særligt. Skoleåret er rammesat i et grundskema med faste rutiner og daglig undervisning – men det er også rig på højdepunkter, projekter og begivenheder, hvor vi bryder skemaet og skaber noget sammen. Her kan du få et overblik over nogle af årets vigtigste nedslagspunkter:

Introperiode

Skoleåret begynder med to uger dedikeret til at etablere fællesskabet og sammenholdet i elevgruppen. Vi hygger, leger og lærer hinanden at kende, synger ved bålet, tager på strandtur og spiller den første koncert. Eleverne introduceres til fagene og hverdagen, men mest af alt handler ugen om at lande trygt og godt og lære skolen og hinanden at kende.

Kontaktgruppedag

Inden for den første måned af skoleåret tager hver kontaktgruppe hjem til deres kontaktlærer. Her får vi tidligt skabt en tryg relation mellem eleverne og deres kontaktlærere. Her er der tid til både hygge og samtaler om trivsel, værdier og det at være ny på efterskole – i trygge og hjemlige rammer.

Linjedage

Flere gange i løbet af skoleåret sætter vi det almindelige skema på pause og dedikerer hele dage til musiklinjerne. Her er der tid til at fordybe sig i det musikalske arbejde, eksperimentere, skabe nyt og blive klar til koncerter, studierejser og andre arrangementer. Linjedagene giver mulighed for at arbejde intenst på linjeholdene, udvikle samspillet og gå i dybden med både det kreative og det tekniske.

Sangskriverdage

Her arbejder eleverne intensivt med sangskrivning og komposition – både tekst og musik. Uanset om du er nybegynder eller rutineret, får du konkrete værktøjer og sparring fra vores dygtige musiklærere. Mange af sangene lever videre i musikteater, på linjefagene og i elevbands.

Sammensæt det skema, der passer dig

Kordage

Elevkoret er et af skolens vigtigste fællesskaber, og udover den faste ugentlige korundervisning har vi særlige kordage, hvor vi fordyber os i repertoiret og arbejder intensivt frem mod årets store koncerter – som fx adventskoncerten og vores koncert i Store VEGA. Kordagene styrker både det musikalske udtryk og fællesskabet blandt eleverne.

Adventskoncert

Adventskoncerten er årets første offentlige koncert og en særlig tradition på skolen. Her inviterer vi forældre, tidligere Humble-elever og lokale fra byen til en stemningsfuld korkoncert i Humble Kirke. Med levende lys, efterårsmørke og smukke vokalarrangementer markerer vi starten på juletiden og viser for første gang, hvad årets elevkor kan sammen.

Julefest og gallafest

To gange om året klæder vi os ekstra fint på og fejrer fællesskabet, nemlig til julefesten og gallafesten. Begge aftener byder på festlig oppyntning, lækker middag med live stemningsmusik, og ikke mindst masser af festlige indslag, dans, musik og overraskelser undervejs. Det er aftener fulde af glæde, nærvær og høj efterskolestemning.

Brobygning

Elever i 10. klasse deltager i brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne i Svendborg. Brobygningen er en del af vores målrettede vejledning, der hjælper eleverne med at træffe det rigtige valg for deres uddannelsesmæssige fremtid.

Caféaftener

Elever i 10. klasse deltager i brobygningsforløb på ungdomsuddannelserne i Svendborg. Brobygningen er en del af vores målrettede vejledning, der hjælper eleverne med at træffe det rigtige valg for deres uddannelsesmæssige fremtid.

Koncert i Store Vega

Alle elever optræder på en af Danmarks mest ikoniske scener, når vi i januar fylder Store VEGA med musik, lys og liv. Linjehold, elevbands og det store kor går på scenen foran en tætpakket koncertsal fyldt med venner, familie, tidligere elever og øvrige interesserede gæster.

Musikteater

I en intens to-ugers periode forvandler vi hele skolen til et kreativt teaterværksted. Sammen skaber vi en teaterkoncert fra bunden med udgangspunkt i et fælles tema, hvor sang, musik, bevægelse og scenekunst går op i en højere enhed. Alle elever bidrager med idéer, energi og kreative evner, og resultatet er en unik forestilling, der opføres for både familie, lokale samt inviterede udskolingsklasser.

Rejseshow

I foråret samler vi de bedste sange og kornumre fra året i et sammenhængende rejseshow, der danner rammen om skolens koncerter på studierejsen. Showet skabes og sammensættes i fællesskab og bliver et levende udtryk for alt det, vi har lært, skabt og oplevet sammen.

Forældreweekend

I efteråret inviterer vi forældre til at opleve et døgn på efterskolen. Der er kor, koncerter, undervisning og masser af Humble-ånd – og ikke mindst mulighed for, at eleverne kan vise deres nye hverdag frem. Forældrene flytter ind på elevernes værelser og får lov at på en smagsprøve på elevernes hverdag med musikundervisning, kor og andre fælles aktiviteter.

Fællesskabsdage

Flere gange i løbet af året sætter vi en hel skoledag af til at pleje fællesskab, nærvær og sociale aktiviteter. Det kan være temadage, udflugter eller kreative lege og workshops – alt sammen med fokus på at styrke relationerne, øge trivslen og skabe plads til grin, samvær og nye relationer på tværs af årgangen.

Studierejse

Hvert forår tager vi på studierejse til Berlin og har en uge med kultur, fællesskab og musik. Vi forbereder et rejseshow hjemmefra, som vi optræder med på gader, scener og pladser i byen. Vi spiller også en regulær koncert i samarbejde med en professionel musiker. Derudover oplever vi Berlins livlige kulturliv, kunst, historie og alternative byrum. Vigtigst af alt er vi er afsted sammen. Rejsen er inkluderet i skolepengene og et af årets klare højdepunkter.

Koncerter

Hvert år inviterer vi en række kunstnere fra både ind- og udland til at spille koncerter på skolen. Vi præsenterer 8–10 nøje udvalgte koncerter med fokus på høj kunstnerisk kvalitet og musikalsk variation. Vores ambitiøse koncertprogram giver vores elever mulighed for at opleve nyskabende, inspirerende musik helt tæt på. Mange kunstnere holder også workshops og samtaler med eleverne, så koncerterne bliver en aktiv del af undervisningen. Koncerterne er også åbne for offentligheden.

Humble Beats Festival

I den sidste del af skoleåret holder vi Humble Beats, som er Musikefterskolens egen musikfestival med fokus på eksperimenterende og nyskabende musik. Festivalen er skabt fra bunden af eleverne i Create-klassen og præsenterer et stærkt kurateret program med både danske og internationale artister, som udfordrer genrer og udvider horisonter.
Festivalen foregår på skolens område og samler publikum i alle aldre til en dag med koncerter, mad, fællesskab og musikalsk nysgerrighed. For mange elever er det et højdepunkt i skoleåret – og en enestående mulighed for at opleve levende, alternativ musik helt tæt på.

Kommende begivenheder på
efterskolen

Her kan du se de kommende begivenheder og koncerter, Musikefterskolen i Humble afholder. Læs mere om begivenhederne og køb billetter.