Musikplus
Drømmer du om at tage din musik til næste niveau? MusikPlus er Musikefterskolen i Humbles særlige tilbud til dig, der er særligt ambitiøs, målrettet og passioneret og gerne vil udvikle dit musiske talent så meget som muligt.
Som MusikPlus-elev får du ekstra linjefagsundervisning og ekstra soloundervisning. Dertil kommer du til at have fagene MusicLab og MGK-forberedelse, hvor du dykker dybere ned i musikteori, hørelære, sangskrivning, komposition og produktion. Du kommer til at udvikle både dine tekniske færdigheder og din musikalske forståelse – i et fællesskab med andre elever, der brænder lige så meget for musikken som dig.
Få indblik i
musikbranchen
Du får også mulighed for at møde professionelle kunstnere gennem eksklusive workshops, hvor du kan hente inspiration, sparring og konkrete værktøjer fra udøvende musikere, der lever af deres kunst.
Som en del af MusikPlus tager vi sammen til Spot Festival i Aarhus – Danmarks største showcase-festival for ny musik – hvor du får indblik i musikbranchen, oplever upcoming kunstnere på scenen og møder et levende musikmiljø på tæt hold.
MusikPlus er for dig, der brænder for musikken og gerne vil dygtiggøre dig med tanke på videre musikalsk uddannelse – eller bare fordi du ikke kan lade være.
Som MusikPlus-elev får du altså de allerbedste forudsætninger for at udvikle dig som musiker og udleve musikerdrømmen? Lyder det som noget for dig?
Det koster 350 kr/uge at være MusikPlus-elev. Prisen dækker ekstra linjefagsundervisning, ekstra soloundervisning, eksklusive workshops med udøvende musikere og turen til Spot Festival.
Humble Beats festival 2026
6. juni 2026
MusikCamp 2026 på Musikefterskolen i Humble
27. juli - 1. august 2026