Køb årskort

Musikefterskolen i Humble præsenterer hvert år et ambitiøst koncertprogram med minimum otte koncerter af højeste kunstneriske kvalitet. Her kan du opleve musikere fra hele verden, der udforsker musikkens grænser og bringer publikum med ind i musikalske nicher, eksperimenter og nye lydlandskaber.

Køb årskort og få fri adgang til
Musikefterskolens koncertprogram 

Et årskort koster 300 kr. og giver adgang til alle koncerter på Musikefterskolen i perioden august 2025 til juni 2026 – undtagen koncerter under den elevskabte Humble Beats Festival, som kræver særskilt billet.

Køb dit årskort nu, så er du sikret et års musikalske oplevelser udover det sædvanlige!

Oplev musik du ikke
vidste, du manglede

Vi lægger vægt på stor variation i både musikalsk udtryk, alder og køn – og på at præsentere kunstnere, der tør udfordre og definere, hvad musik også kan være. Programmet spænder derfor vidt, og du vil kunne opleve alt fra tysk free-jazz og amerikansk støjrock til britisk afrobeat, dansk hiphop, indisk sufi, indonesisk folklore og punk.

Vores stærke netværk muliggør, at vi jævnligt får besøg af toneangivende internationale navne på turné i Europa. Mange af dem indgår også i samtaler, workshops og jams med eleverne – og koncerterne bliver på den måde langt mere end blot en aften med god musik.

Sammensæt det skema, der passer dig

Gennem de seneste par år har
Musikefterskolen bl.a. haft koncerter med:

Alexander von Schlippenbach (DE) Anastasia Kristensen (DK) Anna Roemer (DK) Adam Znaidi (MA/UK) BAEST (DK) Baryl (DK) BISSE (DK) Bjørn Svin (DK) Bo Stief (DK) Caktus (DK) Chouk Bwa & the Ångströmers (HT/BE) Cooper-More/Kresten Osgood (US/DK) Come (US) Dans og lær (DK) Diana Burkot / Pussy Riot (RU) Ellis May (DK) Embryo (DE) Filuka (DK) Fly Pan Am (CA) Fofoulah (UK) Gurli Octavia (DK) Himmelrum (DK) ICEAGE (DK) Ichiko Aoba (JP) Ifriqiyya Electrique (FR) Immaterial Possession (US) Innercity Ensemble (PL) Jonas Bjerre (DK) Josefine Opsahl (DK) Kalaha (DK) Katinka (DK) Kogekunst (DK) La Dame Blanche (CU/FR) Lucy Kruger & The Lost Boys (ZA/DE) MECC (IN/DK) Monsieur Doumani (CYP) Muriel Grossman (US) Mythic Sunship (DK) NADJA (CA/DE)Okkyung Lee (KR) ORM (DK) Oval (DE) Patina (DK) Rigmor (DK) Satanique Samba Trio (BR) Selma Higgins (DK) Spain (US) Sulka (DK) SØS Gunver Ryberg Tarawangsawelas (ID) Thurston Moore (US) Tvivler (DK) Vigsø (DK) Vula Viel (UK) YÖR (DK) Yuri (DK) ZAAR (DK)

Kommende begivenheder på
efterskolen

Her kan du se de kommende begivenheder og koncerter, Musikefterskolen i Humble afholder. Læs mere om begivenhederne og køb billetter.