Store VEGA
En af årets største oplevelser
Hvert år i januar afholder Musikefterskolen i Humble koncert i det legendariske Store VEGA i København – et af Danmarks mest ikoniske spillesteder. Eleverne har arbejdet hårdt i øvelokalerne i månederne op til koncerten, og det hele kulminerer i et brag af en koncert, hvor vi fylder salen med energi, glæde og velspillet musik, når alle skolens elever får mulighed for at fyre den af på den store scene.