Efterskolernes Dag

på Musikefterskolen i Humble

Kunne du tænke dig et efterskoleår, hvor du bliver del af et inspirerende musikalsk fællesskab, hvor du vokser som musiker og menneske? Så er Efterskolernes Dag den perfekte anledning til at besøge Musikefterskolen i Humble og mærke stemningen helt tæt på.

Hvad er Efterskolernes dag?

Efterskolernes dag er et fast årligt arrangement, hvor alle Danmarks efterskoler holder åbent hus og giver jer mulighed for at få et indtryk af, hvad det vil sige at gå på efterskole. Efterskolernes dag afholdes hvert år den sidste søndag i september.

Hvad kan du opleve på Efterskolernes dag?

På Musikefterskolen i Humble holder vi hvert år åbent hus kl. 12 – 18 på Efterskolernes dag. Ved et besøg på Musikefterskolen i Humble på Efterskolernes dag vil du bl.a. kunne opleve:

Velkomst og præsentation af skolen ved forstander Jonas Hald

Minikoncerter hver time med skolens kor

Rundvisning på skolen med vores elever som guider

Mød vores lærere og hør mere om alt fra musiklinjer til hverdagsliv

Mulighed for optagelsessamtale – både med og uden forudgående booking

Lækre småretter serveres kl. 12–14 fra vores økologiske køkken + kaffe, kage og forfriskninger resten af dagen

Om Musikefterskolen
i Humble?

På Musikefterskolen i Humble bliver du en del af et kreativt fællesskab, hvor musisk, faglig og social udvikling er omdrejningspunktet. Her får du mulighed for at udfolde dig som både menneske og musiker, og møde ny musik, nye mennesker og nye perspektiver på verden.

Du sammensætter dit eget helt unikke efterskoleår ved selv at vælge mellem vores forskellige klassetyper, musiklinjer samt en bred vifte af musiske og kreative valgfag.
Med fri adgang til veludstyrede øvelokaler, lydstudier og scener, bliver du en del af et sprudlende musikalsk og kreativt miljø fyldt med begejstring, spilleglæde, høje ambitioner og drømme, der kan blive til virkelighed.

Vores dygtige undervisere er selv udøvende musikere, og vi har som specialiseret musikefterskole mange års erfaring i at skabe rammer, hvor unge vokser fagligt, musikalsk og menneskeligt.

Er du klar til et alsidigt efterskoleår fyldt med musik og fede koncerter, fængende undervisning, et væld af uforglemmelige oplevelser og venner og minder for livet? Er du klar til at blive en del af et inspirerende fællesskab, hvor du udvikler dig og lærer dig selv og din omverden bedre at kende? Er du klar til at finde din helt egen lyd? Så kom og besøg os på Efterskolernes dag, så er du et skridt nærmere at gøre drømmen til virkelighed.

Praktisk info

Efterskolernes dag afholdes hvert år den sidste søndag i september. Efterskolernes dag kræver ingen tilmelding – du møder bare op, som du er.

Vil du være sikker på at få en personlig samtale med en lærer, kan du booke en tid på forhånd. Vi glæder os til at byde dig velkommen og vise dig, hvad Musikefterskolen i Humble kan tilbyde.

 

Kommende begivenheder på
efterskolen

Her kan du se de kommende begivenheder og koncerter, Musikefterskolen i Humble afholder. Læs mere om begivenhederne og køb billetter.