Skræddersyet efter
dine interesser.

På Musikefterskolen i Humble har du stor medindflydelse på, hvordan dit efterskoleår bliver sammensat. Du vælger selv klassetype, linjefag, soloinstrument, fordybelsesfag og valgfag. Du får dermed et efterskoleår, der er skræddersyet efter lige netop dig og dine interesser.

Vokalensemble

Vokalensemble kan ses som en videreførsel af korundervisningen med særligt fokus på a capella-sang, ligesom vi også arbejder med improvisation og circlesong. Her arbejder vi med sværere og mere krævende satser, og du bliver coachet i forhold til netop din stemme og klang. 

Afslutnings Insta 3

Musikteori

I musikteori arbejder vi med høre- og nodelære. Her bliver du klogere på musikkens byggesten, og du får et teoretisk fundament for din musiske viden. Musikteorien giver dig et solidt grundlag for at arbejde videre med arrangementer og musikudøvelse. 

Hkyba6eq

MGK-forberedelse

Her arbejder vi koncentreret med de elementer, som indgår i optagelsesprøven til MGK (Musikalsk Grundkursus), herunder hørelære, rytmelære, akkordopbygning mv. Målet er, at du får styrket dine musiske kompetencer i en grad, hvor du bliver klar til bestå prøven til MGK-uddannelsen.

2Xlydoma

Instrument-byg

På instrument-byg går vi i værkstedet og bygger vores egne instrumenter helt fra bunden. Du tilegner dig en masse grundlæggende håndværkskundskaber, som kan bruges i alle mulige andre praktiske sammenhænge, og du bliver en del af et værkstedsfællesskab, hvor vi hygger og har det sjovt, mens vi bygger helt unikke instrumenter, som man kan tage med sig videre.

Y0am6fiw

Studie og teknik

Her arbejder vi med lyd og lys i forbindelse med skolens mange liveoptrædener. Du bliver også introduceret til skolens lydstudie, hvor du lærer at indspille, producere og mixe i Logic, ligesom du bliver medansvarlig for afviklingen af skolens café-aftener og koncerter. 

Musikefterskolen Humble 39803917462 O

Bæredygtighed

På valgfaget Bæredygtighed arbejder vi med alle de ting, som vi selv kan gøre for at leve mere bæredygtigt. Vi tager ud og sanker bær og urter i naturen, vi bygger højbede og dyrker vores egne grøntsager, vi brygger kombucha og meget mere. 

2Eflzs8g
Har du fået lyst til at starte på skolen?
Så vil vi elske at vise den frem!