Basisklasse

Basisklassen er for dig, der har svært ved de boglige fag og har brug for, at få dit faglige fundament på plads, inden du skal videre på en ungdomsuddannelse. Vi tilbyder et roligt klassemiljø med få elever og ekstra lærerressourcer, så du får de bedste betingelser for at fordybe dig og udvikle dig fagligt. Det faglige niveau svarer til en almindelig 9. eller 10. klasse, og undervisningen er målrettet dig, der ikke nødvendigvis vil i gymnasiet, eller er i tvivl om, hvilken retning din ungdomsuddannelse skal gå. Du vil i samarbejde med dine lærere og skolens studievejleder blive hjulpet med at få det grundlæggende på plads og blive vejledt i, hvilke retning dit videre uddannelsesforløb kan tage efter efterskolen.