Køb årskort og få fri adgang til alle Musikefterskolens koncerter i skoleåret 23/24

Musikefterskolen i Humble tilbyder hvert år et ambitiøst koncertprogram med minimum 8 koncerter med musikere fra hele verden. Koncertprogrammet udforsker i særdeleshed musikverdenens nicher og kringelkroge, det eksperimenterende og genrenedbrydende/genredefinerende. Fokus er på variation i både musikalsk udtryk, alder og køn, og det overordnede mål er at præsentere et varieret og anderledes koncertprogram med stor kunstnerisk dybde. Dette gør også, at vi genremæssigt igennem et år eksempelvis kan præsentere så forskellige ting som tysk free-jazz, amerikansk støjrock, britisk afrobeat, dansk hiphop, indonesisk folklore, indisk sufi og dansk punk. 

Skolen har et omfattende musikernetværk og et frugtbart booking-samarbejde med Momentum Musik i Odense, som bevirker, at vi ofte har besøg af større udenlandske navne, der er på turné i Europa. Mange af de besøgende kunstnere interagerer også med eleverne i form af talks, workshops eller jam-sessions, og det er således begivenheder, der rækker langt ud over den almindelige koncertoplevelse.

KØB ÅRSKORT HER

 

Et årskort koster 300 kr. Ved køb af et årskort kan du bl.a. opleve følgende acts:

14. september 2023: BAEST (DK)

5. oktober 2023: Clarice Jensen (US)

26. oktober 2023: Adam Znaidi (MA/UK)

12. december 2023: Selma Higgins (DK)

Der vil løbende blive tilføjet flere koncerter til programmet. Der vil minimum blive afholdt 8 koncerter på et skoleår. Årskortet giver adgang til samtlige koncerter i perioden august 2022 til juni 2023.

 

De seneste år har vi bl.a. afholdt koncerter med:

Chouk Bwa & the Ångströmers (HT/BE) · Kalaha (DK) · MECC (IN/DK) · Caktus (DK) · Filuka (DK) · Monsieur Doumani (CYP) · Vula Viel (UK) · ORM (DK) · Okkyung Lee (KR) · Thurston Moore (US) · Innercity Ensemble (PL) · Spain (US) · Ifriqiyya Electrique (FR) · Tarawangsawelas (ID) · ZAAR (DK) · Gurli Octavia (DK) · Vigsø (DK) · ICEAGE (DK) · Anastasia Kristensen (DK) · Himmelrum (DK) · Embryo (DE) · Alexander von Schlippenbach (DE) · Bo Stief (DK) · Bjørn Svin (DK) · Dans og lær (DK) · Fofoulah (UK)  · Ellis May (DK) · Satanique Samba Trio (BR) · Mythic Sunship (DK) · Katinka (DK) · BISSE (DK) · Sulka (DK) · Patina (DK) · Kogekunst (DK) · Josefine Opsahl (DK) · Fly Pan Am (CA) · Anna Roemer (DK) · Yuri (DK) · Tvivler (DK)

KØB ÅRSKORT HER