Fordybelsesfag

På Musikefterskolen i Humble er musikken vores fælles holdepunkt, men det betyder ikke, at der ikke findes andet end musik her på skolen. Vi tilbyder tre fordybelsesfag, hvor du kan dykke ned i andre former for tænkning og kreativ udfoldelse. 

Vi ønsker at gøre dig nysgerrig på dig selv, dine medmennesker og din omverden, og vi ønsker at give dig lyst til at udfolde dig kreativt i alle livets aspekter. Fordybelsesfagene er et led i denne dannelse. Fordybelsesfagene er et frirum i undervisningen, hvor du selv kan være med til at sætte dagsordenen. Du vil blive udfordret på din viden, din kunnen, din kreativitet og din evne til at reflektere, tænke, agere og formidle. Det er læring med perspektiv, der styrker dig og gør dig klogere på dig selv og verden.

Art-Lab 

Art-Lab er for dig, som har lyst til at udtrykke dig kreativt. Det handler ikke om, hvad du kan, men hvad du gerne vil, og du behøver ikke i forvejen at have erfaring med at skabe kunst. 

På Art-Lab har vi en legende og eksperimenterende tilgang til kunst, og der er plads til, at du kan finde frem til netop din personlige udtryksform. Sammen med holdets andre elever får du rig mulighed for at kaste dig ud i en masse kunstneriske projekter. Du vil stifte bekendtskab med forskellige udtryksformer og teknikker med støtte fra kompetente lærere. 

Art-Lab sætter fokus på nogle af tidens dominerende tendenser inden for kunst og design, nemlig genbrug og upcycling. Vores kunstlokale er et værksted, hvor du får rig mulighed for at eksperimentere med forskellige materialer og forvandle skrald til guld i bedste DIY-stil.

Flvnacaw

Body & Soul

Body & Soul er for dig, som har lyst til at blive klogere på dig selv, fysisk og mentalt, og som synes det er spændende at udforske forskellige verdenssyn og livsanskuelser. Faget fokuserer på det hele menneske, og vi vil i løbet af året udforske kroppen og sindet gennem forskellige bevægelsesformer og oplevelser, der bryder med hverdagen og giver dig nye og anderledes perspektiver. 

Body & Soul er et frirum i det begivenhedsrige efterskoleliv, hvor vi giver os tid til at trække vejret, tænke dybe tanker og reflektere over, hvad det vil sige at være menneske. I løbet af året vil du eksempelvis kunne udforske: yoga, meditation, filosofi, psykologi og naturoplevelser.

2Eflzs8g

Music-Lab 

Music-Lab er for dig, der er særligt ambitiøs og bare ikke kan få musik nok. Faget giver dig mulighed for at fordybe dig fuldstændig i musikken sammen med andre musikengagerede unge. 

Måske drømmer du om at gå på MGK? Her kan du sammen med dine kammerater arbejde på at gøre drømmen til virkelighed. Du vil få rig mulighed for at skabe og finpudse din egen musik i tæt samarbejde med vores dygtige musiklærere. 

En stor del af undervisningen på Music-Lab tager afsæt i Music-making, som forløber over tre trin: 1. Skriv din egen musik 2. Indspil og producér din egen musik 3. Promovér din egen musik.

Rzldefha
Har du fået lyst til at starte på skolen?
Så vil vi elske at vise den frem!