CAKTUS (DK)
Koncert d. 22. februar 2022 kl. 20:00
Musikefterskolen i Humble er stolte af at kunne præsentere den danske gruppe Caktus med Maria Dybbroe. Deres musik befinder sig imellem det skrøbelige og det stærke - det smukke og det voldsomme – kammermusik og grooves. Caktus er tæt på at være en dobbelttrio, med to basser og to saxer, og med denne samklang og spejling er det oplagt at også temaer spejles, vendes, vrides og udfordres. Gruppen dannedes i Aarhus i 2017, og har siden da spillet mere end 40 koncerter rundt om i Danmark. Debut-udgivelsen ’Under Solen udkom i september 2020 og har fået mange roser med på vejen, bl.a. en Steppeulvs nominering som ’Årets Komponist’, en nominering til ’Årets Album’ ved Danish Music Awards Jazz 2021, og en plads på både Passive/Aggressive’s og Dagbladet Information’s årsliste over de 20 bedste danske udgivelser i 2020. Det er den akustiske lyd der er i fokus og lysten til eksperimentere og improvisere ind og ud af de ellers stramme kompositioner. Bandets medlemmer kendes fra bl.a. ”Yune”, ”Køs”, ”The New Family”, ”Bear With Me”, ”Narcosatanicos”, ”Josiah Konder”, og ”I Just Came From the Moon
Maria Dybbroe – altsax
Zeki Jindyl– altsax
Thorbjørn Kaas – cello, kontrabas,
Frederik Hagner – kontrabas
Tobias Andreassen – trommer
Koncerten er åben for alle interesserede. Billetter skal købes på forhånd, og der skal fremvises gyldigt coronapas for alle koncertgæster ved ankomst.
Billetpris: 75 kr. (gratis med årskort)