
DR Big Band
DR Big Band & Lyden af kærlighed
Musikefterskolen i Humble er stolte af at lægge hus til, når DR Big Band opfører musikken til P3-programmet 'Lyden af kærlighed' live på Musikefterskolen torsdag d. 25. november 2021 kl. 17:00.
Om koncerten
DR Big Band har været et fyrtårn på den danske musikscene siden 1964, og bandet var med helt i front i de år, hvor København husede en række legendariske amerikanske jazzmusikere. I dag leverer bandet stadig den ægte, amerikanske bigband-lyd – men med sit eget, nordiske twist.
DR Big Band sætter i denne koncert lyd til kærligheden, som den føles når man er ung. Fra den store forelskelse til den eneste ene, der slap væk. Det er blevet til en koncert med masser af følelser.
Hvordan lyder det, når et bigband udtrykker de kærlighedsfølelser som unge oplever? Kan musik gøre noget med vores følelser, som ord ikke kan – og hvordan opleves det af folk, som ikke normalt hører bigband-musik? Gør den ”store lyd” noget særligt for dem?
Otte unge danskere har fortalt deres oplevelser med kærligheden til otte musikere fra DR Big Band.
P3-vært Line Kirsten Nikolajsen – også kendt som Line Kirsten Giftekniv – er konferencier og præsenterer kærlighedshistorierne til koncerten.
Koncerten er åben for alle interesserede. Billetter skal købes på forhånd, og der skal fremvises gyldigt coronapas for alle koncertgæster ved ankomst. Billetpris: 75 kr. (gratis med årskort)
Hverdagen på Humble
Hvordan er livet på Musikefterskolen i Humble? Hvad er en kontaktgruppe? Hvordan bor man? Bliv klogere på efterskolelivet her.
Kontakt os
Klik her for at gå til skolens kontaktoplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon eller mail, og vi svarer med glæde på alle dine spørgsmål.
Besøg os
Har du fået lyst til at starte på skolen? Så er det en rigtig god idé at booke et besøg, hvor du kan få en rundvisning på skolen og en samtale med en af skolens lærere. Klik her for at gå til besøgsbooking.