Kom til Efterskolernes aften på Musikefterskolen i Humble d. 10. januar 2024

Kom og besøg Musikefterskolen i Humble, når vi holder åbent hus på Efterskolernes aften d. 10. januar kl. 17 - 21.

Vi byder på lækre retter fra skolens økologiske køkken, og herefter er der mulighed for at opleve skolens forskellige linjehold og fritidsbands, der vil præsentere noget af det musik, som de arbejder på i øjeblikket.

Vores elever står klar til at vise dig rundt på skolen og fortælle dig om hverdagen på skolen, vores musiklinjer, fordybelsesfag, valgfag, boglige undervisning, koncerter og meget mere.

Du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd for at deltage i Efterskolernes aften, men hvis du gerne vil høre mere om skolen eller har konkrete spørgsmål angående undervisning, optagelse eller andet, kan du booke tid til en rundvisning og en samtale med en lærer. Samtalen er ikke forpligtende, men den er en forudsætning for at blive optaget som elev på Musikefterskolen - så grib chancen, når du alligevel er på besøg. Du booker din tid til rundvisning og samtale via nedenstående link (tryk "Find billetter" øverst på siden). 

Bemærk: Book kun 1 billet pr. familie.

Book rundvisning og samtale her

Vi glæder os til at møde dig!

 

Om Musikefterskolen i Humble
På Musikefterskolen i Humble bliver du en del af et musikalsk, fagligt og socialt fællesskab, hvor du vokser som musiker og menneske. Her er der plads til at være dig selv, og vi hjælper dig til at lære dig selv og din omverden bedre at kende i et trygt og meningsfuldt fælleskab.

Du vælger selv klassetype, musiklinjefag, valgfag og fordybelsesfag, og på den måde får du et efterskoleår skræddersyet specielt til dig. Du får kompetent musikundervisning hver dag inklusiv ugentlig soloundervisning i dit hovedinstrument. Du har fri adgang til skolens øvelokaler, profesionelle lydstudie og øvrige faciliteter, så du får rig mulighed for at fordybe dig i musikken og udvikle dine evner.

Du får et alsidigt efterskoleår fyldt med fængende undervisning, masser af hverdagsmagi og uforglemmelige oplevelser. Du kommer på studierejse, spiller koncert i Store VEGA, oplever masser af fede koncerter og får venner og minder for livet.

Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside, og du kan i øvrigt følge med i livet og hverdagen på skolen på Facebook, Instagram og TikTok.

HUSK: Hele efterskoleåret har vi privat buskørsel, som som hver weekend kører tur/retur mellem skolen og de fleste største, danske byer, så det er altid let at komme frem og tilbage, når du skal hjem på weekend.

Vi glæder os til at møde dig og dine forældre til Efterskolernes aften på Musikefterskolen i Humble!

Book rundvisning og samtale her