Overvejer du at gå på efterskole? Er du vild med musik? Så kom med på gratis OktoberCamp på Musikefterskolen i Humble d. 30. – 31. oktober 2021!

På Musikefterskolens OktoberCamp kan du nemlig helt gratis komme og afprøve efterskolelivet på egen krop. Vi sammensætter et intenst døgn fyldt med sang, musik og masser af hygge. Kom selv eller tag en ven med under armen – så sørger vi for resten!

Du vælger selv, hvilket linjehold, du vil følge: RytmiskJazz, eller Elektronisk. Alle skolens linjefagslærere er med, så du får en god fornemmelse af, hvordan det er at gå på Musikefterskolen i Humble. Vi synger kor, har SSB (Sang, Spil og Bevægelse), spiser lækker mad fra vores økologiske køkken og har masser af efterskolestemning og hygge hele weekenden. Campen rundes af med en stor afslutningskoncert, hvor forældre og familie også er inviterede. Herefter byder vi på kaffe og kage, og der er mulighed for samtaler med forstander og lærere, inden vi siger farvel - og måske endda på gensyn!

For at deltage på Musikefterskolens OktoberCamp skal du gå i 7. til 9. klasse.

Du får:

  • Et godt indblik i, hvad det vil sige at gå på efterskole

  • Masser af musikundervisning, musikglæde og hyggelige efterskolestemning

  • Fuld forplejning fra vores økologiske køkken (med mulighed for vegetariske og veganske retter)

  • Overnatning på elevværelser sammen med en anden camp-deltager

  • Mulighed for gratis transport fra Odense, Svendborg eller Spodsbjerg

  • En gratis Musikefterskolen i Humble t-shirt

 

Hvad: Gratis OktoberCamp på Musikefterskolen i Humble

Hvor: Musikefterskolen i Humble, Hovedgaden 21, 5932 Humble

Hvornår: Lørdag d. 30. oktober kl. 11 – søndag d. 31. oktober kl. 15.

Bemærk: For at deltage på campen skal du gå i 7. til 9. klasse. Campen er gratis, men kræver tilmelding gennem billetlinket. Alle deltagere skal kunne fremvise gyldigt coronapas ved ankomst.

Tilmeld dig OktoberCamp 2021 nu