Kom til Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble søndag d. 28. september 2025

Kunne du tænke dig et efterskoleår, hvor du bliver del af et inspirerende musikalsk fællesskab, hvor du vokser som musiker og menneske? Så er Efterskolernes Dag den perfekte anledning til at besøge Musikefterskolen i Humble og mærke stemningen helt tæt på.

 

Hvad kan du opleve på Efterskolernes dag?

På Musikefterskolen i Humble holder vi åbent hus kl. 12 - 18 på Efterskolernes dag. Ved et besøg på Musikefterskolen i Humble på Efterskolernes dag vil du bl.a. kunne opleve:

  • Velkomst og præsentation af skolen ved forstander Jonas Hald

  • Minikoncerter hver time med skolens kor

  • Rundvisning på skolen med vores elever som guider

  • Mød vores lærere og hør mere om alt fra musiklinjer til hverdagsliv

  • Mulighed for optagelsessamtale – både med og uden forudgående booking

  • Lækre småretter serveres kl. 12–14 fra vores økologiske køkken + kaffe, kage og forfriskninger resten af dagen

 

Vi holder åbent hus søndag d. 28. september kl. 12-18. Hver time (kl. 12, 13, 14, 15, 16 og 17) afholder vi minikoncert med Musikefterskolens kor og linjehold, hvorefter forstander Jonas Hald vil byde velkommen og fortælle lidt om, hvad du kan forvente af et efterskoleophold på Musikefterskolen i Humble. Herefter er der mulighed for at komme på rundvisning, hvor vores elever viser alle skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er. Efter rundvisningen er det muligt at få en samtale med en af skolen lærere, som vil svare på jeres spørgsmål og kan fortælle nærmere om skolens værdier, fagtilbud, faglig og pædagogisk praksis osv.

Vores økologiske køkken serverer lækre, økologiske retter fra 12.00 – 14.00. Resten af dagen tilbyder vi forfriskninger såsom frugt, kaffe og kage. I spisesalen vil det også være muligt at få en snak med vores lærere, der står klar til at besvare alle dine spørgsmål og fortælle mere om hverdagslivet på skolen, den boglige undervisning, musikundervisning, soloundervisning, fordybelsesfag, valgfag, koncerter, musikfestival, studierejse og alt det andet, vi laver i løbet af et skoleår.

 

Book rundvisning og samtale på forhånd
Du kan på forhånd booke en optagelsessamtale med en lærer, hvis du tænker, at et år på Musikefterskolen måske kunne være noget for dig. Samtalen er ikke forpligtende, men den er en forudsætning for at blive optaget som elev på Musikefterskolen - så grib chancen, når du alligevel er på besøg. Hvis du blot har enkelte spørgsmål, er det ikke nødvendigt at booke en samtale på forhånd. Hvis du gerne vil have en samtale på dagen, og gerne vil undgå ventetid, så anbefaler vi, at du booker en tid på forhånd. Du booker din tid til rundvisning og samtale her på Billetto (tryk "Find billetter" øverst på siden).

Bemærk: Book kun 1 billet pr. familie.

BOOK BESØG

Besøgets indhold
Besøget starter med en minikoncert med Musikefterskolens kor og linjehold, hvorefter forstander Jonas Hald vil fortælle lidt om, hvad du kan forvente af et efterskoleophold på Musikefterskolen. Herefter vil I blive taget med på rundvisning, hvor vores elever viser skolens faciliteter frem og fortæller om skolen; hvad vi laver og hvordan hverdagen på Musikefterskolen er. Efter rundvisningen vil en af skolens lærere stå klar til en opfølgende samtale, hvor I kan få svar på alle de øvrige spørgsmål, I måtte have.

Hvis I eksempelvis har booket tid til kl. 12:00, vil I starte med minikoncert kl 12:00, rundvisning ca. 12:30, og samtale ca. kl 13:00. Mød gerne op 5-10 minutter inden den bookede tid, så vi kan nå at byde jer velkommen og vise jer over til Orkestergraven, hvor koncerten afholdes. I kan forvente, at et besøg tager rundt regnet 1,5 time. Efter besøget er I naturligvis mere end velkomne til at blive hængende og suge stemningen til jer, tale med vores søde elever og smage på nogle af de lækkerier, som vores køkken serverer i spisesalen.

 

Om Musikefterskolen i Humble
På Musikefterskolen i Humble bliver du en del af et musikalsk, fagligt og socialt fællesskab, hvor du vokser som musiker og menneske. Her er der plads til at være dig selv, og vi hjælper dig til at lære dig selv og din omverden bedre at kende i et trygt og meningsfuldt fælleskab.

Du vælger selv klassetype, musiklinjefag, valgfag og fordybelsesfag, og på den måde får du et efterskoleår skræddersyet specielt til dig. Du får kompetent musikundervisning hver dag inklusiv ugentlig soloundervisning i dit hovedinstrument. Du har fri adgang til skolens øvelokaler, profesionelle lydstudie og øvrige faciliteter, så du får rig mulighed for at fordybe dig i musikken og udvikle dine evner.

Du får et alsidigt efterskoleår fyldt med fængende undervisning, masser af hverdagsmagi og uforglemmelige oplevelser. Du kommer på studierejse, spiller koncert i Store VEGA, oplever masser af fede koncerter og får venner og minder for livet.

Du kan læse meget mere om skolen på vores hjemmeside, og du kan følge med i livet og hverdagen på sociale medier.

HUSK: Du kan komme til og fra skolen med Weekendbussen, som hver weekend kører tur/retur mellem skolen og de fleste større, danske byer, så uanset hvor du bor i landet, er det let at komme frem og tilbage, når du skal hjem på weekend.

Vi glæder os til at møde dig og dine forældre til Efterskolernes dag på Musikefterskolen i Humble!

BOOK BESØG