MusikPlus
Drømmer du om at tage din musik til næste niveau? MusikPlus er Musikefterskolen i Humbles særlige tilbud til dig, der er særligt ambitiøs, målrettet og passioneret og gerne vil udvikle dit musiske talent så meget som muligt.
Som MusikPlus-elev får du ekstra linjefagsundervisning og ekstra soloundervisning. Dertil kommer du til at have fagene MusicLab og MGK-forberedelse, hvor du dykker dybere ned i musikteori, hørelære, sangskrivning, komposition og produktion. Du kommer til at udvikle både dine tekniske færdigheder og din musikalske forståelse – i et fællesskab med andre elever, der brænder lige så meget for musikken som dig.
Du får også mulighed for at møde professionelle kunstnere gennem eksklusive workshops, hvor du kan hente inspiration, sparring og konkrete værktøjer fra udøvende musikere, der lever af deres kunst.
Som en del af MusikPlus tager vi sammen til Spot Festival i Aarhus – Danmarks største showcase-festival for ny musik – hvor du får indblik i musikbranchen, oplever upcoming kunstnere på scenen og møder et levende musikmiljø på tæt hold.
MusikPlus er for dig, der brænder for musikken og gerne vil dygtiggøre dig med tanke på videre musikalsk uddannelse – eller bare fordi du ikke kan lade være.



Bliv elev
Har du fået lyst til at starte på skolen? Klik her for at gå til tilmeldingsformularen, så du kan sikre dig en plads på et af de kommende års elevhold.
Hverdagen på Humble
Hvordan er livet på Musikefterskolen i Humble? Hvad er en kontaktgruppe? Hvordan bor man? Bliv klogere på efterskolelivet her.