Soloundervisning
På musikefterskolen får alle elever soloundervisning i deres hovedinstrument, hvilket også kan være sang. Undervisningen er inkluderet i opholdets pris og dækker 19 gange undervisning af 30 minutters varighed fordelt ud over året. Soloundervisningen på vores efterskole tager udgangspunkt i den enkelte elevs ønsker og ambitioner, og der aftales fra årets start en plan for undervisningen med sololæreren. Udover soloundervisning i hovedinstrument, er der også mulighed for at tilkøbe soloundervisning på efterskolen i endnu et instrument.
En del af soloundervisningen varetages af skolens faste lærerstab, mens resten varetages af eksterne sololærere, hvoraf størstedelen er tilknyttet Musikkonservatoriet i Odense. Det er Musikefterskolens klare filosofi, at uanset hvilket instrument du spiller, og uanset hvor øvet du er, finder vi en sololærer, der modsvarer dit behov.
Det er sjovt at udvikle sit talent og sin passion. Du vil på vores musikefterskole med soloundervisning løbende opleve, at dine egne evner og kompetencer vokser på dit instrument. Musik skal hele tiden holdes ved lige, og du vil her få en hverdag, hvor du dagligt får nye ideer, tips og vejledning til, hvordan du kan blive endnu dygtigere, samtidig med at det er sjovt. Vores sololærere gør deres bedste, for at dine ønsker og ambitioner når i mål, og at du udvikler din egen personlige musik og kreativitet.
Bliv elev
Har du fået lyst til at starte på skolen? Klik her for at gå til tilmeldingsformularen, så du kan sikre dig en plads på et af de kommende års elevhold.
Hverdagen på Humble
Hvordan er livet på Musikefterskolen i Humble? Hvad er en kontaktgruppe? Hvordan bor man? Bliv klogere på efterskolelivet her.