Undervisning
På Musikefterskolen i Humble ønsker vi at lave inspirerende undervisning, der møder dig hvor du er. Vi lægger stor vægt på at udvikle dig, udfordre dig og inspirere dig bogligt og give dig de bedst mulige forudsætninger for at fortsætte på den ungdomsuddannelse, du drømmer om.
Uanset om du har svært ved de boglige fag eller er verdensmester, udfordrer og udvikler vi dig fagligt gennem vores tre forskellige klassetyper: Basisklasse, Gymnasieforberedende klasse og Create.
Undervisningens niveau, indhold og forventninger til elevens selvstændighed varierer for de tre klassetyper, men fælles for alle tre klasser er vores forventning om, at du engagerer dig i undervisningen og yder en seriøs arbejdsindsats.
Du har dansk, engelsk og matematik i den klasse, du vælger. Vi blander 9. og 10. klasses elever i alle klasser på nær Create, da vi oplever, at det giver en god dynamik i klasserne og en mere sammenhængende skole.
Som 9. klasses elev har du desuden science, idræt og tysk/fransk med resten af skolens 9. klasses elever.
Går du i 10. klasse har du obligatorisk idræt en gang om ugen, mens fysik og tysk/fransk er valgfrit.
Et efterskoleår skræddersyet til dig
På Musikefterskolen i Humble vælger du selv klassetype, musiklinjehold, fordybelsesfag, valgfag og instrument til soloundervisning. Du får derfor et efterskoleophold, der er designet efter lige netop dine interesser og præferencer.
Dit efterskoleår bliver således skræddersyet lige præcis til dig. Vi møder dig, hvor du er, og tilbyder dig inspiration og udfordringer, der hjælper dig til at udvikle dig, og blive klogere på dig selv og din omverden. Det er derfor, vi siger, at du på Musikefterskolen i Humble “bliver den, du er”.



Bliv elev
Har du fået lyst til at starte på skolen? Klik her for at gå til tilmeldingsformularen, så du kan sikre dig en plads på et af de kommende års elevhold.
Hverdagen på Humble
Hvordan er livet på Musikefterskolen i Humble? Hvad er en kontaktgruppe? Hvordan bor man? Bliv klogere på efterskolelivet her.